Lille Spire - Privat pasningsordning i Dyrup
Hvor børnefælleskab, nærvær og ro går hånd i hånd
Små Spirer i trygge rammer - Børn 0 - 3 år
Nære relationer
I den lille børnegruppe i pasningsordningen skabes der ro og overskuelighed, som fremmer tryghed og etablering af primære relationer hos børn i alderen 0-3 år. Når børnene føler sig trygge, får de mod til at udforske og lære verden at kende – vigtige forudsætninger for et nysgerrigt, aktivt og trivselsfuldt barn.
Tæt kontakt skaber udvikling
Tryghed og faste rammer giver børnene mulighed for at være sig selv og udvikle sig i eget tempo. Den tætte kontakt mellem barn og voksen styrker barnets følelsesmæssige udvikling og evne til at indgå i relationer med andre børn og voksne. Nærværende voksenkontakt er en central del af en tryg pasningsordning for de mindste.
Kreativ leg og læring
Leg er en naturlig og vigtig del af hverdagen. Gennem leg understøttes barnets fantasi, sprog, motorik og nysgerrighed i et roligt og trygt læringsmiljø, hvor der er plads til fordybelse og gentagelser.
Musik og bevægelse
Sang, rytmik og bevægelse er faste elementer i hverdagen. Musik og bevægelse styrker barnets kropsbevidsthed, glæde og fællesskabsfølelse og bidrager samtidig til sproglig og motorisk udvikling. Det giver et naturligt pusterum fyldt med grin, energi og nærvær.
Faciliteter
Mit læringsmiljø er indrettet til at vække børns nysgerrighed og undren. Udfordre deres motorik, sanser og sprog, som samtidig understøtter barnets trivsel, udvikling og læring.
Ture i naturen
Vi tager ladcyklen fra Dyrup til biblioteket, skoven og Zoo. Turene giver børnene mulighed for at opleve nye miljøer, som styrker sanser, motorik og oplevelsen af at være en del af noget større.
Dit barns sundhed
Der lægges vægt på sunde og nærende måltider. Maden tilpasses børnenes alder og behov, og indgår som en vigtig del af en tryg og genkendelig hverdag med fokus på sunde madvaner.
Relationer
Relationer skaber tryghed og nærvær i hverdagen. Gennem varme relationer styrker jeg børnefælleskabet, hvor børn føler sig set, hørt og som en vigtig del af fælleskabet.
